Strikkefasthed er antallet af masker og pinde, der passer ind i et målt stykke strikket stof. Når en opskrift siger “20 masker og 28 pinde = 10 cm i glatstrik”, er det sådan designerens stof så ud. Rammer du samme tæthed, har projektet langt bedre chance for at få den rigtige størrelse.

Det er den korte version. Den mere nyttige version er at forstå, hvorfor to strikkere kan få helt forskellig strikkefasthed med samme garn og pinde, og hvorfor din egen strikkefasthed kan glide undervejs i ét projekt.

Strikkefasthed er personlig

Alle holder garnet forskelligt. Nogle strikkere vikler det stramt om fingrene. Andre lader det løbe mere frit. To strikkere kan bruge præcis samme garn, samme pindestørrelse og samme opskrift og alligevel få tydeligt forskelligt stof. Det overrasker folk, men det burde det egentlig ikke.

Derfor findes strikkeprøven. Opskriften giver et mål. Din strikkeprøve fortæller, om dine hænder, med dette garn og disse pinde, faktisk rammer det. Hvis du er ved siden af, er pindestørrelsen normalt det første, du ændrer.

Der findes ikke en moralsk korrekt strikkespænding. Strammer du, er du ikke forkert. Strikker du løst, er du ikke forkert. Målet er at få det stof, opskriften kræver, uanset hvordan du rammer det.

Strikkestil ændrer også strikkefastheden

Pindestørrelsen får skylden for mange problemer med strikkefasthed, som egentlig handler om, hvordan garnet holdes og føres. Kontinentalstrikkere holder garnet i venstre hånd og fanger det med pindespidsen. Engelske strikkere holder garnet i højre hånd og kaster det om pinden. Kombinationsstrikkere arbejder vrangpinden med en omvendt garnføring, som så skal rettes på retpinden. Portugisisk strik spænder garnet rundt om halsen eller gennem en nål ved brystet og vipper masken med tommelfingeren.

Hver af de teknikker kan give et lidt andet stof med samme garn og samme pind. Vrangspændingen er ofte dér, stilene skiller sig ud. Nogle strikker vrangmasker løsere end retmasker. Andre strikker dem strammere. Hvis dine retpinde og vrangpinde ikke matcher pænt, kan fladt glatstrik og glatstrik rundt måle forskelligt.

Hvis du har strikket engelsk i ti år og lærer kontinentalstrik for at få tempoet op, så forvent at strikkefastheden flytter sig. Det er ikke en fejl ved den ene eller den anden stil. Det er et andet stof, der kommer af pindene.

Hvorfor strikkefastheden ændrer sig i et projekt

At ramme strikkefastheden i strikkeprøven garanterer ikke, at den holder sig ens de næste 40 timers strik. Flere ting skubber til den.

Nogle strikkere starter stramt og løsner op, når de falder ind i projektet. Andre går den anden vej, når de bliver trætte. Over en hel sweater kan den forskydning ses. Stress, træthed, kolde hænder. Alt sammen kan flytte spændingen den ene eller anden vej.

Garnsamlinger og nye nøgler kan også give små skift, især hvis tvindingen varierer lidt mellem nøglerne. Og maskemønstre påvirker strikkefastheden, selv når dine hænder gør det samme som altid. Rib, glatstrik, snoninger, hulmønster, perlestrik. De opfører sig forskelligt.

Den der rammer mange: rundstrik over for fladt strik. Fladt glatstrik skifter mellem ret- og vrangpinde. Glatstrik rundt er kun retomgange. Hvis din vrangspænding er anderledes end din retspænding, og det er den for mange, ændrer stoffet sig. Ingen af prøverne var forkerte.

Pindemateriale påvirker strikkefastheden

Forskellige pindematerialer griber garnet forskelligt, og det er ofte nok til at flytte strikkefastheden med en del af en maske pr. 2,5 cm.

Metalpinde er som regel de glatteste. Maskerne glider hurtigt, arbejdsgarnet bevæger sig frit, og nogle strikkere ender lidt løsere på metal. Også inden for metal er der forskel.

Træ og bambus har mere friktion. Maskerne glider ikke lige så meget rundt, garnet bremses en smule, og nogle strikkere ender lidt strammere på træ. Til glatte fibre som silke, merceriseret bomuld eller rayonblandinger kan træ eller bambus også holde maskerne bedre på pinden midt i en pind.

Kulfiber ligger mellem de to. Mere greb end metal, glattere end bambus.

Den praktiske lære: strik strikkeprøven på de samme pinde, som du vil bruge til projektet. Laver du strikkeprøven på bambus og skifter til metal midt i projektet, har du endnu en variabel at forklare, hvis strikkefastheden ændrer sig ved bærestykket.

Før og efter blokning

Det her er en stor kilde til “min strikkeprøve passede, men sweateren passer ikke”-klager.

Stoffet, der kommer af pindene, er ikke det færdige stof. Uld kan blomstre efter vådblokning, åbne sig og blive blødere. Bomuld kan slappe af og blive længere. Superwash-uld kan vokse. Hør bliver blødere og falder mere. Pointen er ikke, at alle fibre opfører sig ens hver gang. Pointen er, at den første vask kan ændre stoffet nok til, at det betyder noget.

Til projekter hvor færdig størrelse betyder noget, bør strikkefastheden måles på en vasket og blokket strikkeprøve, behandlet på samme måde som det færdige arbejde skal behandles. Guiden til blokning gennemgår vådblokning, og guiden til at måle strikkefasthed viser, hvor og hvordan du måler, når prøven er tør.

En strikkeprøve, der rammer før blokning og ikke efter, er ikke et spændingsproblem. Det er garnets opførsel. En anden slags problem.

Strikkefasthed og garnets opførsel

Fiberindhold påvirker, hvor stabil strikkefastheden er. Uld springer som regel tilbage. Bomuld hænger tungere og bliver ved med at strække. Superwash-uld kan ændre sig efter vask på måder, ubehandlet uld ikke gør. Guiden til garnfibre går mere ned i det.

Garnets konstruktion betyder også noget. Et tæt, hårdt tvundet garn opfører sig anderledes end en luftig entrådet kvalitet. Håndspundet garn kan variere fra ét stykke til det næste, og den variation er en del af aftalen. Selv forskelle i farveparti kan ændre garnets hånd en smule mellem nøgler. Gammelt lagergarn, der har ligget presset i en kasse i to år, føles ikke altid som et friskt nøgle.

Der findes også et pindestørrelsesområde for hvert garn, hvor stoffet giver mening. Går du mindre end det område, bliver stoffet tæt og stift. Går du større, bliver det løst og slapt. At ramme strikkefastheden på tal alene er ikke det samme som at lave et godt stof. Hvis den anbefalede pind er 4,5 mm, og du skal ned på 3,0 mm for at ramme maskeantallet, er der noget galt. Enten passer garnet ikke til projektet, eller også er opskriftens strikkefasthed sat med en helt anden hånd.

Maskemønsterfasthed over for glatstrikfasthed

De fleste opskrifter angiver strikkefasthed i glatstrik, selv når projektet indeholder snoninger, hulmønster eller strukturfelter. Nogle angiver den i selve maskemønsteret. Læs nøje.

Strik prøven i det maskemønster, strikkefastheden er angivet for. Snoninger trækker stoffet sammen i bredden og kræver flere masker for at dække samme bredde. Hulmønster åbner sig og kræver færre. Rib trækker sig sammen i hvile og udvider sig, når det strækkes, så det er svært at måle ærligt. En glatstrikfasthed forudsiger ikke en snoningsfasthed.

I projekter med flere maskemønstre kan det være værd at strikke begge prøver.

Bevægelsesrum, strikkefasthed og pasform

Bevægelsesrum er forskellen mellem kropsmål og færdige mål på tøjet. Negativt bevægelsesrum betyder, at tøjet er mindre end kroppen, som tætsiddende toppe, strømper og formede sweatre. Nul bevægelsesrum matcher kroppen. Positivt bevægelsesrum betyder mere plads, som afslappede sweatre, oversized cardigans og sweatre med sænket skulder.

Fejl i strikkefastheden rammer de kategorier forskelligt.

En halv maske forkert pr. 2,5 cm lyder lille. På en sweater på 100 cm kan det give cirka 10 cm forskel i færdig omkreds, afhængigt af målet. I en tætsiddende sweater med negativt bevægelsesrum er 10 cm to størrelser forkert og et stykke tøj, der ikke bliver brugt. I en oversized cardigan med 25 cm positivt bevægelsesrum kan den samme forskel blive opslugt af formen.

Derfor kræver tætsiddende tøj strengere kontrol af strikkefasthed end oversized tøj. Regnestykket er ligeglad med, hvilken slags sweater du strikker, men det færdige arbejde er ikke.

Hvorfor 10 cm?

De fleste målinger af strikkefasthed bruger den størrelse af en grund. Mindre målefelter forstærker tællefejl. Én maske forkert over 2,5 cm er en meget større procentfejl end én maske forkert over 10 cm. Større målefelter bruger meget garn på noget, der egentlig bare er en test.

Ti centimeter og 4 inches er de almindelige målevinduer, fordi de er store nok til at reducere tællefejl uden at gøre strikkeprøven til et projekt. De er tæt på hinanden, men ikke identiske: 10 cm er cirka 3,94 inches. Hvis en opskrift angiver strikkefasthed over 10 cm, så mål 10 cm. Hvis den angiver 4 inches, så mål 4 inches.

Mål ikke over 2,5 cm. Matematikken bliver for følsom.

Værktøjer til strikkefasthed

En lineal gør arbejdet. Alt andet er bekvemmelighed.

  • En gennemsigtig plastlineal med både cm- og inch-markeringer dækker de fleste situationer
  • En strikkefasthedsmåler, L-formet eller rektangulær med målevindue, gør gentagne målinger hurtigere og reducerer vinkelafvigelser
  • Et fleksibelt målebånd fungerer til omkredstjek på kroppen og på tøj undervejs
  • T-nåle til at spænde en strikkeprøve fladt op under blokning

Mærker som ChiaoGoo, KnitPro og Susan Bates laver målevinduer. De fleste strikkere klarer sig fint med den lineal, der allerede ligger i skuffen.

Tjek strikkefastheden undervejs

I projekter hvor strikkefasthed betyder noget, bør du tjekke mere end én gang. Gå ikke ud fra, at den første strikkeprøve holder for evigt.

Læg arbejdet fladt og mål midt i stoffet, væk fra kanter og væk fra de levende masker på pinden. Kanter forvrænger, og masker tæt på pinden har ikke slappet af endnu.

Hvis strikkefastheden er skredet, har du muligheder. En lille ændring af pindestørrelse kan rette op. At strikke efter længdemål i stedet for at tælle pinde virker nogle gange. Og nogle gange er det ærlige svar, at forskellen er for lille til at bekymre sig om.

At trevle tilbage er altid en mulighed ved større afvigelser, men den beslutning er meget lettere efter 10 cm end efter hele kroppen er færdig.

Forholdet mellem strikkefasthed og færdige mål

Maskefastheden styrer bredden. Pindefastheden styrer højden.

Når en opskrift siger “strik til 35 cm”, betyder pindefastheden mindre, fordi du stopper, når stoffet når den længde. Når opskriften siger “strik 96 pinde”, betyder pindefastheden meget mere, fordi længden afhænger helt af, hvor høj hver pind er.

Til den praktiske strikkeprøve-og-lineal-del gennemgår guiden til at måle strikkefasthed processen trin for trin. Hvis du vil have en hurtig strikkeprøve-guide trin for trin uden teorien, findes den også.

FAQ

Er “gauge” det samme som “tension”? Ja, samme koncept. “Gauge” er det nordamerikanske ord. “Tension” bruges i mange britiske og europæiske opskrifter. På dansk er det strikkefasthed.

Kan jeg springe strikkeprøven over, hvis jeg har brugt garnet før? Risikabelt. Det hjælper at kende garnet, men et andet maskemønster, et andet pindemateriale eller en anden projekttype kan ændre stoffet nok til, at det betyder noget.

Hvorfor passer min strikkefasthed i bredden, men ikke i højden? Almindeligt. Maskefasthed og pindefasthed hænger sammen, men de er ikke identiske. De fleste opskrifter prioriterer maskefastheden, fordi bredden er sværere at rette bagefter end længden. At strikke efter mål i stedet for pindeantal løser det meste af det.

Påvirker pindemateriale strikkefastheden? Ja. Guiden til pindematerialer gennemgår, hvordan de hver især påvirker strikningen. Hvis du laver strikkeprøve på bambus og strikker projektet på metal, så tjek igen.

Min strikkefasthed passede før blokning og ikke efter. Hvad skete der? Garnet ændrede sig i vasken, ikke dine hænder. Uld blomstrer, bomuld bliver længere, superwash vokser. Strik altid prøven med blokning i tankerne til projekter, hvor pasform betyder noget.

Mine retpinde og vrangpinde har forskellig spænding. Er det normalt? For mange strikkere, ja. Hvis forskellen er tydelig nok til at ses, kompenserer nogle med en anden pindestørrelse på vrangpinde eller ved at ændre, hvordan de spænder garnet.

Ændrer strikkefastheden sig, når jeg er træt? Det kan den. Hvis et projekt tager flere uger, kan forskellen mellem udhvilede og udmattede strikkesessioner ses i stoffet.