Strikkefasthed er antallet af masker og pinde eller omgange, der passer ind i et målt stykke strikket stof. Når en opskrift siger “20 masker og 28 pinde = 10 x 10 cm i glatstrik”, er det sådan designerens stof så ud. Rammer du samme tæthed, har projektet langt bedre chance for at få den rigtige størrelse.
Det er den korte version. Den mere nyttige version er at forstå, hvorfor to strikkere kan få helt forskellig strikkefasthed med samme garn og pinde, og hvorfor din egen strikkefasthed kan glide undervejs i ét projekt.
Strikkefasthed er personlig
Alle holder garnet forskelligt. Nogle strikkere vikler det stramt om fingrene. Andre lader det løbe mere frit. To strikkere kan bruge præcis samme garn, samme pindestørrelse og samme opskrift og alligevel få tydeligt forskelligt stof. Det overrasker folk, men det burde det egentlig ikke.
Derfor findes strikkeprøven. Opskriften giver et mål. Din strikkeprøve fortæller, om dine hænder, med dette garn og disse pinde, faktisk rammer det. Hvis du er ved siden af, er pindestørrelsen normalt det første, du ændrer. Har du for mange masker på den angivne bredde, prøv tykkere pinde; har du for få, prøv tyndere. Kontrollér både strikkefasthed og stof i en ny strikkeprøve.
Der findes ikke en moralsk korrekt strikkespænding. Strammer du, er du ikke forkert. Strikker du løst, er du ikke forkert. Målet er at få det stof, opskriften kræver, uanset hvordan du rammer det.
Strikkestil ændrer også strikkefastheden
Pindestørrelsen får skylden for mange problemer med strikkefasthed, som egentlig handler om, hvordan garnet holdes og føres. Kontinentalstrikkere holder garnet i venstre hånd og fanger det med pindespidsen. Engelske strikkere holder garnet i højre hånd og kaster det om pinden. Ved kombinationsstrik ændrer garnføringen i vrangmaskerne, hvordan maskerne sidder på pinden. På næste pind vælger du maskeled, så masken ikke bliver drejet. Portugisisk strik spænder garnet rundt om halsen eller gennem en nål ved brystet og fører garnet med tommelfingeren.
Hver af de teknikker kan give et lidt andet stof med samme garn og samme pind. Vrangspændingen er ofte dér, stilene skiller sig ud. Nogle strikker vrangmasker løsere end retmasker. Andre strikker dem strammere. Hvis dine retpinde og vrangpinde ikke matcher pænt, kan fladt glatstrik og glatstrik rundt måle forskelligt.
Hvis du har strikket engelsk i ti år og lærer kontinentalstrik for at få tempoet op, kan strikkefastheden ændre sig. Det er ikke en fejl ved den ene eller den anden stil. Det er et andet stof, der kommer af pindene.
Hvorfor strikkefastheden ændrer sig i et projekt
At ramme strikkefastheden i strikkeprøven garanterer ikke, at den holder sig ens de næste 40 timers strik. Flere ting skubber til den.
Nogle strikkere starter stramt og løsner op, når de falder ind i projektet. Andre går den anden vej, når de bliver trætte. Over en hel sweater kan den forskydning ses. Stress, træthed, kolde hænder. Alt sammen kan flytte spændingen den ene eller anden vej.
Garnsamlinger og nye nøgler kan også give små skift, især hvis tvindingen varierer lidt mellem nøglerne. Og maskemønstre påvirker strikkefastheden, selv når dine hænder gør det samme som altid. Rib, glatstrik, snoninger, hulmønster, perlestrik. De opfører sig forskelligt.
Den der rammer mange: rundstrik over for fladt strik. Fladt glatstrik skifter mellem ret- og vrangpinde. Glatstrik rundt er kun retomgange. Hvis din vrangspænding er anderledes end din retspænding, og det er den for mange, ændrer stoffet sig. Ingen af prøverne var forkerte.
Pindemateriale påvirker strikkefastheden
Forskellige pindematerialer griber garnet forskelligt og kan ændre strikkefastheden. Ændringens retning og størrelse afhænger af strikkeren, garnet og pindenes overflade.
Metalpinde er som regel de glatteste. Maskerne glider hurtigt, arbejdsgarnet bevæger sig frit, og nogle strikkere ender lidt løsere på metal. Også inden for metal er der forskel.
Træ og bambus har mere friktion. Maskerne glider ikke lige så meget rundt, garnet bremses en smule, og nogle strikkere ender lidt strammere på træ. Til glatte fibre som silke, merceriseret bomuld eller rayonblandinger kan træ eller bambus også holde maskerne bedre på pinden midt i en pind.
Kulfiberpinde kan føles anderledes igen. Der er ingen fast rækkefølge fra ru til glat, som gælder for alle garner og overflader.
Den praktiske lære: strik strikkeprøven på de samme pinde, som du vil bruge til projektet. Laver du strikkeprøven på bambus og skifter til metal midt i projektet, har du endnu en variabel at forklare, hvis strikkefastheden ændrer sig ved bærestykket.
Før og efter blokning
Det her er en stor kilde til “min strikkeprøve passede, men sweateren passer ikke”-klager.
Stoffet, der kommer af pindene, er ikke det færdige stof. Uld kan blomstre efter vådblokning, åbne sig og blive blødere. Bomuld kan slappe af og blive længere. Superwash-uld kan vokse. Hør bliver blødere og falder mere. Pointen er ikke, at alle fibre opfører sig ens hver gang. Pointen er, at den første vask kan ændre stoffet nok til, at det betyder noget.
Til projekter, hvor den færdige størrelse betyder noget, skal du bruge den måletilstand, opskriften angiver, også ublokket strikkefasthed, hvis det er det, den kræver. Angiver opskriften ingen tilstand, måler du en vasket eller blokket strikkeprøve, der er behandlet på samme måde som det færdige arbejde, når den er helt tør. Notér gerne både før- og eftermålingen, så du kan sammenligne med arbejdet undervejs. Guiden til blokning gennemgår vådblokning, og guiden til at måle strikkefasthed viser, hvor og hvordan du måler.
En ændring efter blokning viser, hvordan stoffet reagerer på behandlingen, ikke at dit håndelag ændrede sig under strikningen. Sammenlign målinger i samme tilstand.
Strikkefasthed og garnets opførsel
Fiberindhold påvirker, hvor stabil strikkefastheden er. Uld springer som regel tilbage. Bomuld kan strække sig under sin egen vægt. Superwash-uld kan ændre sig efter vask på måder, ubehandlet uld ikke gør. Guiden til garnfibre går mere ned i det.
Garnets konstruktion betyder også noget. Et tæt, hårdt tvundet garn opfører sig anderledes end en luftig entrådet kvalitet. Håndspundet garn kan variere fra ét stykke til det næste, og den variation hører med.
Tyndere pinde giver som regel tættere stof, mens tykkere pinde giver løsere stof. At ramme tallene er ikke nok, hvis stoffet ikke passer til projektet. Selv et skift fra 4,5 mm til 3,0 mm kan være rigtigt for dit håndelag. Vurder den vaskede strikkeprøves strikkefasthed, fald og følelse, før du afgør, om garnet passer.
Maskemønsterfasthed over for glatstrikfasthed
En opskrift kan angive strikkefastheden i glatstrik eller i det maskemønster, projektet bruger. Læs nøje.
Strik prøven i det maskemønster, strikkefastheden er angivet for. Snoninger trækker stoffet sammen i bredden og kræver flere masker for at dække samme bredde. Hulmønster kan åbne sig og kræve færre masker, afhængigt af mønster og blokning. Rib trækker sig sammen i hvile og udvider sig, når det strækkes, så mål det afslappet eller strakt, som opskriften angiver. En glatstrikfasthed forudsiger ikke en snoningsfasthed.
I projekter med flere maskemønstre kan det være værd at strikke begge prøver.
Bevægelsesrum, strikkefasthed og pasform
Bevægelsesrum er forskellen mellem kropsmål og færdige mål på tøjet. Negativt bevægelsesrum betyder, at tøjet er mindre end kroppen, som tætsiddende toppe, strømper og formede sweatre. Nul bevægelsesrum matcher kroppen. Positivt bevægelsesrum betyder mere plads, som afslappede sweatre, oversized cardigans og sweatre med sænket skulder.
Fejl i strikkefastheden rammer de kategorier forskelligt.
En halv maskes forskel pr. 2,5 cm svarer til to masker pr. 10 cm. Har en sweater 200 masker rundt om kroppen, giver 20 masker pr. 10 cm en omkreds på 100 cm. Med samme maskeantal og maskemønster giver 22 masker pr. 10 cm i stedet 200 ÷ 22 × 10 ≈ 90,9 cm (9,1 % mindre); 18 masker pr. 10 cm giver cirka 111,1 cm (11,1 % større). Procenterne regnes fra de planlagte 100 cm. Cirka 10 cm forskel kan påvirke en tætsiddende sweater meget, men mærkes mindre i en cardigan med 25 cm positivt bevægelsesrum. Forskellen svarer ikke til et fast antal tøjstørrelser.
Derfor kræver tætsiddende tøj strengere kontrol af strikkefasthed end oversized tøj. Regnestykket er ligeglad med, hvilken slags sweater du strikker, men det færdige arbejde er ikke.
Hvorfor 10 cm?
De fleste målinger af strikkefasthed bruger den størrelse af en grund. Mindre målefelter forstærker tællefejl. Én maske forkert over 2,5 cm er en meget større procentfejl end én maske forkert over 10 cm. Strikkeprøven bør være større end målefeltet, så du kan undgå kanterne.
Ti centimeter og 4 tommer er de almindelige målevinduer, fordi de er store nok til at reducere tællefejl uden at gøre strikkeprøven til et projekt. De er tæt på hinanden, men ikke identiske: 10 cm er cirka 3,94 tommer. Hvis en opskrift angiver strikkefasthed over 10 cm, så mål 10 cm. Hvis den angiver 4 tommer, så mål 4 tommer.
Brug helst hele opskriftens målefelt frem for kun at måle 2,5 cm og gange op.
Værktøjer til strikkefasthed
En lineal gør arbejdet. Alt andet er bekvemmelighed.
- En gennemsigtig plastlineal med både cm- og tommemarkeringer dækker de fleste situationer
- En strikkefasthedsmåler, L-formet eller rektangulær med målevindue, hjælper med at afgrænse de masker, du tæller; se lige ned ovenfra
- Et fleksibelt målebånd fungerer til omkredstjek på kroppen og på tøj undervejs
- T-nåle til at spænde en strikkeprøve fladt op under blokning
Mærker som ChiaoGoo, KnitPro og Susan Bates laver målevinduer. De fleste strikkere klarer sig fint med den lineal, der allerede ligger i skuffen.
Tjek strikkefastheden undervejs
I projekter hvor strikkefasthed betyder noget, bør du tjekke mere end én gang. Gå ikke ud fra, at den første strikkeprøve holder for evigt.
Læg arbejdet fladt og mål midt i stoffet, væk fra kanter og væk fra de levende masker på pinden. Kanter forvrænger, og masker tæt på pinden har ikke slappet af endnu. Sammenlign uvasket strik med den uvaskede strikkeprøve, ikke direkte med den blokkede strikkefasthed.
Hvis strikkefastheden er skredet, har du muligheder. En lille ændring af pindestørrelsen kan rette op på den videre strikning, men ændrer ikke det allerede strikkede stof. At strikke efter længdemål i stedet for at tælle pinde virker nogle gange. Og nogle gange er det ærlige svar, at forskellen er for lille til at bekymre sig om.
At trevle tilbage er altid en mulighed ved større afvigelser, men den beslutning er meget lettere efter 10 cm end efter hele kroppen er færdig.
Forholdet mellem strikkefasthed og færdige mål
Når arbejdet strikkes i den almindelige retning, styrer maskefastheden som regel bredden, mens pindefastheden som regel styrer længden. I konstruktioner, der strikkes på tværs, kan rollerne være omvendt: pindefastheden kan bestemme bredden, mens maskefastheden kan bestemme længden.
Når en opskrift siger “strik til 35 cm”, betyder pindefastheden mindre, fordi du stopper, når stoffet når den længde. Når opskriften siger “strik 96 pinde”, betyder pindefastheden meget mere, fordi længden afhænger helt af, hvor høj hver pind er. Tag højde for ændringer efter vask. Formgivning knyttet til pinde eller omgange, som raglanudtagninger, skal kontrolleres særskilt: den rigtige totallængde retter ikke afstanden mellem udtagningerne.
Til den praktiske strikkeprøve-og-lineal-del gennemgår guiden til at måle strikkefasthed processen trin for trin. Hvis du vil have en hurtig strikkeprøve-guide trin for trin uden teorien, findes den også.
FAQ
Er “gauge” det samme som “tension”? I en angivelse af strikkefasthed, ja. Nordamerikanske opskrifter bruger ofte “gauge”, britiske ofte “tension”. I andre sammenhænge kan “tension” betyde, hvor stramt du holder garnet, ikke et målt antal masker eller pinde.
Kan jeg springe strikkeprøven over, hvis jeg har brugt garnet før? Risikabelt. Det hjælper at kende garnet, men et andet maskemønster, et andet pindemateriale eller en anden projekttype kan ændre stoffet nok til, at det betyder noget.
Hvorfor passer min strikkefasthed i bredden, men ikke i højden? Maskefasthed og antal pinde eller omgange pr. 10 cm kan afvige fra målet på forskellige måder. At strikke efter længdemål kan hjælpe i et lige stykke, med hensyn til vask, men formgivning og mønsterrapporter kan kræve omregning. Den rigtige maskefasthed alene garanterer ikke pasformen.
Påvirker pindemateriale strikkefastheden? Ja. Guiden til pindematerialer gennemgår, hvordan de hver især påvirker strikningen. Hvis du laver strikkeprøve på bambus og strikker projektet på metal, så tjek igen.
Min strikkefasthed passede før blokning og ikke efter. Hvad skete der? Stoffet reagerede på vask eller blokning. Uld kan åbne sig, bomuld kan blive længere, og superwash-uld kan vokse, men resultatet afhænger af garnet og behandlingen. Sammenlign i den tilstand, opskriften angiver, og kontrollér også den tørre, færdigbehandlede strikkeprøve.
Mine retpinde og vrangpinde har forskellig spænding. Er det normalt? For mange strikkere, ja. Hvis forskellen er tydelig nok til at ses, kompenserer nogle med en anden pindestørrelse på vrangpinde eller ved at ændre, hvordan de spænder garnet.
Ændrer strikkefastheden sig, når jeg er træt? Det kan den. Hvis et projekt tager flere uger, kan forskellen mellem udhvilede og udmattede strikkesessioner ses i stoffet.