Før første pind, før du vælger opslagsteknik, før alt andet, skal du bruge et tal. Det tal kommer fra strikkefasthed, ikke fra banderolen, ikke fra det der virkede i dit sidste projekt, og slet ikke fra et håbefuldt gæt.

For at beregne dit opslagstal ganger du din strikkefasthed med den ønskede bredde. Arbejder du med masker pr. 10 cm, deler du først med 10. Derefter justerer du for mønsterrapporter og kantmasker. Selve regnestykket er kort. Det er de rigtige input, der betyder noget, og det samme gør en opslagsteknik, der passer til det, der kommer bagefter.

Grundberegningen

Masker pr. 10 cm fra din strikkeprøve, delt med 10 og ganget med den bredde, du vil have. Det er dit grundtal.

Din strikkefasthed er 20 masker pr. 10 cm, og du vil have noget, der er 25 cm bredt? Slå 50 masker op.

Hvis din strikkefasthed er målt over 5 cm, skal du regne om først. 10 masker over 5 cm giver 20 masker pr. 10 cm.

KnitTools’ opslagsberegner klarer grundregningen og afrunding til lige antal, men det hjælper stadig at vide, hvad et rimeligt svar ligner. Hvis et tæppepanel på 50 cm i Worsted / Medium-garn angiveligt kun kræver et par dusin masker, er der noget galt.

Mål strikkefastheden rigtigt

Opslagstallet er kun så godt som strikkeprøven bag det. To fejl skaber problemer igen og igen.

At måle ude ved kanten af strikkeprøven. Kantmasker er ikke pålidelige. Mål i midten, væk fra opslag, aflukning og sidekanter.

At måle før vask og blokning. Prøven på pindene er ikke det færdige stof. Hvis opskriftens strikkefasthed bygger på vasket eller blokket strik, skal du bruge den vaskede eller blokkede prøve til opslagets regnestykke.

Har du ikke lavet en prøve endnu? Måling af strikkefasthed gennemgår hele processen.

Et regneeksempel

Tag et enkelt tørklæde i glatstrik, 20 cm bredt, med en strikkefasthed på 18 masker pr. 10 cm.

18 ÷ 10 = 1,8 masker pr. cm.

20 × 1,8 = 36 masker.

Det er grundtallet. Hvis kanten skal strikkes i 2x2-rib, altså et multiplum af 4, passer 36 allerede. Hvis kanten i stedet bruger en hulmønsterrapport på 6 masker, virker 36 stadig. Hvis rapporten er 8 masker, er de nærmeste valg 32 masker, lidt smallere, eller 40 masker, lidt bredere.

Hvis kantmasker skal lægges til, tæller du dem separat og lægger dem oven i totalen. En strikket selvkant med én kantmaske i hver side betyder 38 masker i stedet for 36.

Regnestykket tager omkring et halvt minut. At gøre det før opslaget er hurtigere end at opdage efter seks pinde, at tørklædet kun bliver 15 cm bredt.

Justering til mønsterrapporter

Grundberegningen er et første udkast, ikke det endelige tal.

De fleste maskemønstre gentages over et fast antal masker, og opslagstallet skal passe til den rapport. Du kan ikke bare lande på et hvilket som helst tal og håbe, at mønsteret går op.

Lad os sige, at grundberegningen giver 97 masker, men dit maskemønster gentages over 6 masker. De nærmeste brugbare tal er 96 og 102. Valget bliver som regel tydeligt, når du tænker over, om lidt smallere eller lidt bredere passer bedst til projektet.

Nogle mønstre kræver også kant- eller balancemasker uden for rapporten. Hvis instruktionen lyder noget i retning af 2 r, *2 vr, 2 r; gent fra *, er de ekstra masker en del af opsætningen. Ikke pynt. Springer du dem over, balancerer mønsteret ikke på tværs af pinden.

Når du arbejder med en rapport på 8 masker plus 2 balancemasker, er målet ikke “et multiplum af 8”. Det er “et multiplum af 8 plus 2”. Almindelige formater og hvad de giver:

  • “Multiplum af 4” -> 32, 36, 40, 44, 48
  • “Multiplum af 6 + 1” -> 31, 37, 43, 49, 55
  • “Multiplum af 8 + 2” -> 34, 42, 50, 58, 66
  • “Multiplum af 12 + 3” -> 27, 39, 51, 63, 75

Jo bredere stykket er, jo mindre betyder en lille justering. At lægge 4 masker til eller trække 4 fra på et tæppepanel ændrer næsten ingenting. På en strømpe kan det være forskellen på passer og passer ikke.

Kantmasker og selvkant

For flade stykker, der skal sys sammen, betyder kantbehandlingen noget.

Mange opskrifter lægger én kantmaske til i hver side. Nogle bruger to. Hvis opskriften ikke angiver det, og stykket skal sys sammen, er én maske i hver side et almindeligt udgangspunkt.

Til tørklæder, tæpper og andre stykker med synlige kanter er ekstra kantmasker valgfrie, medmindre du vil have en bestemt kantfinish. En kædekant, hvor den første maske på hver pind løftes løst af, giver en pæn linje, som nogle strikkere foretrækker på tørklædekanter.

Rundstrik behøver ikke kantmasker. Der er ingen sidekanter, der skal sys.

Bredde ved opslaget og bredde i selve arbejdet

Opslagskanten og selve stoffet opfører sig ikke altid ens. Nogle opslag bliver strammere. Nogle strækker mere. Nogle flarer.

Hvis kroppen skal passe pænt til opslagskanten, skal du enten bruge en opslagsteknik med nok elasticitet til projektet eller bruge det almindelige trick: slå op på en pind, der er én eller to størrelser større end arbejdspinden. Opslagskanten bliver løsere og ligger tættere på stoffets naturlige bredde.

Når opslaget er en del af pasformen, som strømperibber og huekanter, betyder spændingen i kanten lige så meget som selve maskeantallet.

Opslag til rib

Rib trækker sig smallere end glatstrik ved samme maskeantal. Hvis opskriften siger, at du skal tage jævnt ud efter ribben, håndterer overgangspinden forskellen. Det er hele pointen.

Nogle opskrifter bruger samme maskeantal gennem rib og krop. Andre slår færre masker op til ribben og tager ud bagefter. Hvis du designer dit eget stykke, så vælg bevidst. De to løsninger giver forskellige visuelle resultater: samme maskeantal giver en rolig overgang, mens en smallere rib efterfulgt af en udtagningspind giver en tydeligere kant mellem rib og krop.

Til synlige ribkanter på sweaterkanter kan tubular cast-on eller German twisted cast-on give en mere elastisk kant end almindeligt long-tail-opslag. Long-tail er ikke dårligt, men det kan føles fastere end de to.

Opslag til rundstrik

Beregningen er den samme som til flad strik: strikkefasthed gange ønsket omkreds. Arbejder du i masker pr. 10 cm, regner du først om til masker pr. cm. Til huer og strømper er målomkredsen ofte mindre end kropsmålet, fordi stoffet skal have negativ bevægelsesvidde. Selve udførelsen får én ekstra kontrol: arbejdet skal samles uden at sno sig.

Før du strikker første omgang, læg pinden fladt og tjek, at alle masker vender samme vej. Opslagskanten skal løbe langs indersiden af pinden uden spiral. Et snoet opslag er permanent. Den eneste løsning er at trevle op og slå op igen.

For at lukke det lille hul ved omgangsstart slår mange strikkere én ekstra maske op og tager den ind, når arbejdet samles. Det arbejdende maskeantal forbliver korrekt, og samlingen ser pænere ud, end hvis første omgang starter med et hul.

Til tå-op-strømper laver Judy’s magic cast-on to parallelle rækker levende masker uden søm ved tåen. Til top-down-strømper slås ribkanten normalt op fladt, ofte med long-tail eller German twisted, og samles derefter til en ring.

Omtrentlige opslagstal til enkle voksenstrømper med negativ bevægelsesvidde:

  • Worsted, ca. 16 masker pr. 10 cm: 32-40 masker
  • DK, ca. 24 masker pr. 10 cm: 48-56 masker
  • Sport, ca. 26 masker pr. 10 cm: 52-60 masker
  • Fingering, ca. 30-32 masker pr. 10 cm: 60-72 masker

Brug dem som startpunkter, ikke færdige størrelsesregler. Mål fodens omkreds på det bredeste sted, træk den negative bevægelsesvidde fra, som strømpeområdet kræver, og gang med din egen strikkefasthed. Mindre fødder kræver færre masker, større fødder flere, og ribkanter tilgiver mere end glatstrik.

Opslagsteknikker kort sammenlignet

Den rigtige teknik afhænger af, hvad kanten skal kunne.

Long-tail. Standardmetoden. Moderat elastisk, pænt udtryk, virker til næsten alt. Kræver at du vurderer garnhalen før start. En brugbar tommelfingerregel er tre gange opslagsbredden plus lidt ekstra. Mindre elastisk end tubular eller German twisted.

Strikket opslag. Let at lære og let at huske, når hænderne kender bevægelsen. Kanten er mindre poleret end long-tail. God til begyndere og til at slå masker op midt på en pind.

Cable cast-on. Fastere og mere dekorativ end strikket opslag. Mindre elastisk. Nyttig til knaphuller og kanter, der ikke skal strækkes ret meget.

German twisted, eller old Norwegian. En long-tail-variant med ekstra elasticitet. Meget god til strømperibber og ribkanter, der skal over en fod eller et hoved.

Tubular cast-on. Laver en foldet, hul kant, der glider pænt ind i 1x1- eller 2x2-rib. En poleret kant til ribkanter. Mere krævende at sætte op.

Provisorisk opslag. Holder levende masker, der senere kan samles op og strikkes i den anden retning. Bruges i top-down-sjaler, ombukkede kanter og situationer, hvor opslagskanten skal arbejdes videre senere.

Judy’s magic cast-on. Tå-op-opslag til strømper, der giver to parallelle maskerækker uden søm ved tåen.

Du behøver ikke lære dem alle udenad. Mange strikkere bruger long-tail til næsten alt i en periode og lærer derefter én eller to specialteknikker, når projekterne kræver det.

Spænding i opslagskanten

For stramme opslag låser nederkanten på en sweater eller strømpe. Kroppen vil slappe af udad, men opslagskanten holder igen som en snor. For løse opslag flarer og ser sjuskede ud. Målet er, at kanten passer til stoffets naturlige bredde.

To praktiske løsninger, når opslaget ofte bliver for stramt:

  1. Slå op med en pind, der er én eller to størrelser større, og skift til arbejdspinden på første pind.
  2. Brug en mere elastisk teknik, for eksempel German twisted eller tubular, i stedet for long-tail.

At slå for løst op er mindre almindeligt, men det sker med bestemte håndstillinger og garntyper. Løsningen er som regel at gå en pindestørrelse ned kun til opslagspinden eller bruge en fastere metode som cable cast-on.

Almindelige opslagstal til standardprojekter

Hurtige rimelighedstjek, ikke erstatning for opskriftens tal. For Worsted / Medium-garn spænder Craft Yarn Councils Medium-interval omtrent over 16-20 masker pr. 10 cm i glatstrik, så det samme opslagstal kan give forskellig færdig bredde afhængigt af din strikkeprøve.

  • Karklud: 36-48 masker
  • Tørklæde: 30-50 masker, afhængigt af bredde
  • Halsrør: 100-140 masker rundt, afhængigt af omkreds og bevægelsesvidde
  • Voksenhue: ofte 80-108 masker rundt, afhængigt af strikkefasthed og negativ bevægelsesvidde
  • Tumlingehue: ofte 60-84 masker rundt
  • Babyhue: ofte 48-76 masker rundt
  • Voksenstrømper, worsted: 32-40 masker
  • Voksenstrømper, fingering: 60-72 masker

Sweaterdele varierer for meget til ét nyttigt interval. Det er netop derfor opskrifter angiver separate maskeantal efter størrelse, og derfor beregning ud fra strikkefasthed betyder noget, når du ændrer noget.

Til alle disse er opslagsberegneren den hurtigste vej, når du kender strikkefastheden.

Top-down eller bottom-up-sweatre

Til beklædning, der strikkes nedefra og op, er opslagstallet kroppens omkreds ved kanten. Til beklædning, der strikkes oppefra og ned, sidder opslaget ved halsen og er meget mindre.

En bottom-up-sweater i Worsted / Medium-garn med 100 cm færdig brystvidde kræver 200 masker ved kanten, hvis strikkefastheden er 20 masker pr. 10 cm. En top-down-version af samme sweater slår måske 80 masker op ved halsen og tager ud derfra.

Forskellige startpunkter, samme færdige beklædningsdel. Opskriften afgør, hvilken beregning der gælder. Hvis du designer selv, påvirker konstruktionen, hvilket tal du skal regne ud først.

FAQ

Skal jeg slå et ulige eller lige antal masker op? Det afhænger af maskemønsteret. Glatstrik er ligeglad. Rib og strukturmønstre er det som regel ikke. 1x1-rib vil have et lige antal masker. 2x2-rib vil have et multiplum af 4, eller et multiplum af 4 plus 2, hvis begge kanter skal se ens ud.

Hvad hvis opskriften giver et opslagstal, men min strikkefasthed ikke passer? Det angivne opslagstal giver en anden bredde end planlagt. Enten rammer du opskriftens strikkefasthed, eller også genberegner du ud fra din egen.

Tæller løbeknuden som en maske? Ved long-tail, ja. Ved de fleste strikkede opslagsteknikker også. Ved cable cast-on er løbeknuden den første maske. Nogle metoder springer den over. Følg mekanikken i det konkrete opslag, du bruger.

Hvor lang skal halen være til long-tail-opslag? Omtrent tre gange den planlagte opslagsbredde plus lidt ekstra til at hæfte enden. Til 200 masker over 100 cm er det omkring 300 cm hale. Hellere for lang end for kort. Løber halen tør midt i opslaget, skal du begynde forfra.

Kan jeg bruge cable cast-on til en elastisk kant som en strømperib? Helst ikke. Cable cast-on er fastere end long-tail og mærkbart mindre elastisk. Til strømperibber og andre kanter, der skal over en fod, hånd eller et hoved, er long-tail med større pind, German twisted eller tubular bedre valg.

Hvordan slår jeg op til rundstrik? Slå målomkredsen op i masker, læg pinden fladt for at tjekke, at intet er snoet, og saml derefter til en ring. Der er ikke brug for kantmasker. Vil du lukke det lille hul ved samlingen, så slå én ekstra maske op og tag den ind, når du samler arbejdet, så det endelige maskeantal stadig passer.

Opskriften siger “slå X masker løst op”. Hvor løst er løst? Løst nok til, at opslagskanten kan strække sig lige så meget som det strikkede stof. Den praktiske løsning er at slå op med en pind, der er én eller to størrelser større end arbejdspinden, eller bruge en mere elastisk metode som German twisted.