“Tag 8 masker ud jævnt fordelt på næste pind.” Opskriften går videre. Du sidder tilbage med levende masker på pinden og hovedregning i gang.

Uanset om pinden skal have flere masker eller færre, er beregningen den samme. Del det nuværende maskeantal med antallet af ændringer. Svaret er intervallet mellem hvert formgivningspunkt. Det er formlen. Resten handler om hvilken udtagning eller indtagning du bruger, hvordan du håndterer de rester der næsten altid dukker op, hvad der sker ved kanterne, og hvordan fordelingen faktisk ser ud i stoffet.

Formlen i én linje

Nuværende maskeantal / antal ændringer = intervallet mellem hver ændring.

Ved udtagninger fortæller intervallet, hvor mange masker der ligger i hver sektion, med én ny maske i slutningen af sektionen. Ved indtagninger er intervallet hele rapporten, og de sidste to masker i rapporten strikkes sammen.

Samme matematik, to lidt forskellige måder at skrive pinden på.

Eksempel: en ren udtagning

Du har 80 masker på pinden. Opskriften beder om 8 udtagninger.

80 / 8 = 10.

Pinden kan skrives “strik 10, M1” gentaget 8 gange. Det bruger alle 80 masker på pinden, lægger 8 nye masker til og ender med 88 masker. Regnestykket passer, udtagningerne ligger med jævnt mellemrum, og stoffet bliver jævnt bredere.

Der er ét lille kantproblem med versionen fra kant til kant: den sidste M1 lander helt i slutningen af pinden uden almindelige masker bagefter. Nogle opskrifter accepterer det. Andre gør ikke. Hvis du vil have en buffer ved begge kanter, kan du dele ét interval mellem begyndelsen og slutningen af pinden: “strik 5, M1, (strik 10, M1) 7 gange, strik 5.” Samme 80 masker bruges, samme 8 udtagninger laves, og du ender stadig med 88 masker. Udtagningerne kommer væk fra kanterne, hvilket gør sammensyning og senere opsamling af masker pænere.

Eksempel: en rest du skal håndtere

Rigtige opskrifter går sjældent rent op.

Tag 75 masker og 8 udtagninger.

75 / 8 = 9 med rest 3.

Det betyder fem sektioner med 9 masker og tre sektioner med 10 masker. Hver sektion får én M1 i slutningen. Fem “strik 9, M1” plus tre “strik 10, M1” bruger 75 masker og giver 8 udtagninger, så pinden ender på 83 masker.

Hvor skal de længere sektioner ligge? Spred dem ud. Læg ikke alle tre 10-maskers sektioner i begyndelsen og derefter fem 9-maskers sektioner. Øjet læser det som ujævnt, selv når matematikken teknisk går op.

En brugbar fordeling er 9, 9, 10, 9, 9, 10, 9, 10. De længere sektioner falder omtrent hver tredje gang, så fordelingen ser planlagt ud i stedet for skæv.

Du behøver ikke være millimeterpræcis. En maske fra eller til i placeringen ses sjældent i det færdige stof. Målet er en fordeling der ser jævn ud, ikke matematisk perfektion.

Indtagningssiden af samme formel

Indtagninger kræver én ekstra tanke, fordi 2 r sm bruger to masker og laver én. Intervallet er hele rapporten, ikke kun antallet af almindelige masker før indtagningen.

Tag 90 masker og 10 indtagninger.

90 / 10 = 9.

Hver rapport dækker 9 masker: de første 7 strikkes almindeligt, de sidste 2 strikkes sammen. Pinden bliver altså “strik 7, 2 r sm” gentaget 10 gange. Det bruger alle 90 masker og fjerner 10, så du ender med 80 masker.

Rester fungerer på samme måde som ved udtagninger. 95 masker og 10 indtagninger giver 9 med rest 5. Fem rapporter bliver 9 masker, og fem bliver 10 masker. Spred de længere rapporter ud over pinden i stedet for at samle dem.

Hvorfor opskrifter beder om jævn fordeling

Udtagninger samlet ét sted får stoffet til at flare dér, mens resten ligger fladt. Indtagninger samlet ét sted trækker stoffet ind det forkerte sted.

Det mest almindelige sted at møde “tag ud jævnt fordelt” er lige efter rib. Rib trækker sig sammen, kroppen skal bruge flere masker, og én overgangspind håndterer skiftet. Jævn fordeling får overgangen til at forsvinde ind i stoffet i stedet for at se brat ud. Hvis du først skal finde startens maskeantal, gennemgår guiden til opslag det trin.

Hue-toppe er et andet velkendt eksempel. Indtagninger gentaget jævnt over flere omgange laver de pæne spiraler eller stjerner op mod toppen. Rodet afstand giver en rodet top.

Du ser også “tag ud jævnt” i raglanbærestykker, ærmekupler og andre steder, hvor designeren skal ændre maskeantallet uden at selve ændringen tager al opmærksomheden.

Hvilken udtagningsmetode skal du bruge?

Hvis opskriften angiver en metode, bruger du den. Designere vælger udtagninger af grunde, der ikke altid er tydelige i øjeblikket, og et metodebytte kan ændre det synlige resultat.

Hvis opskriften bare siger “tag ud”, vælger du efter stoffet.

M1L og M1R er almindelige diskrete udtagninger i glatstrik. De løfter tråden mellem to masker og drejer den, så der ikke kommer hul. M1L hælder mod venstre, M1R mod højre. Når udtagningerne er spredt jævnt over en pind, betyder hældningen mindre. Ved synlige formgivningslinjer, som raglan eller v-hals, bør hældningen følge opskriften, så siderne spejler hinanden.

KFB øger i en eksisterende maske. Den efterlader en lille vandret bjælke, der kan ligne en lille vrangbule. Den fungerer fint i retstrik eller strukturmønstre, hvor bjælken forsvinder, men den ses mere i glatstrik.

Slå om laver et bevidst hul. Det hører hjemme i hulmønstre og pinde, hvor udtagningen parres med en indtagning et andet sted for at holde maskeantallet stabilt. Det er sjældent det en opskrift mener med “tag ud jævnt”, medmindre den siger det tydeligt.

Løftede udtagninger henter en ny maske fra pinden under. De kan være meget diskrete i glatstrik, men flere løftede udtagninger tæt på hinanden kan trække i stoffet.

Hvilken indtagningsmetode skal du bruge?

2 r sm hælder mod højre. Det er standardvalget for mange “tag 1 ind”-instruktioner, når hældningen ikke betyder noget.

Ssk hælder mod venstre. Det er den naturlige makker til 2 r sm, når indtagningerne skal spejle hinanden, for eksempel i raglan eller ved begyndelsen og slutningen af en pind. Nogle bruger skp, altså tag en maske løst af, strik én og træk den løse maske over. Resultatet er visuelt ret ens.

3 r sm fjerner to masker i én handling og hælder tydeligt mod højre. Den bruges, når opskriften vil have en stejlere indtagning eller i bestemte hulmønsterdiagrammer.

Centreret dobbeltindtagning, ofte skrevet CDD, s2kp eller sl2-k1-psso i engelske opskrifter, fjerner to masker og lader midtermasken ligge lige op gennem midten. Den er almindelig i hulmønstre, chevronmønstre og hue-toppe, hvor designet vil have en tydelig lodret linje.

Ved en almindelig “tag ind jævnt fordelt over pinden” på en retpind er 2 r sm ofte et fornuftigt valg, hvis opskriften ikke siger andet. Når indtagningerne er spredt, betyder jævn placering som regel mere end hældningen.

Kantmasker og sømrum

Formlen bestemmer ikke kantbehandlingen for dig.

For dele der skal sys sammen, så hold første og sidste formgivningspunkt mindst et par masker inde fra kanten. En indtagning i selve kantmasken gør sømmen sværere og ses lettere. En udtagning helt ude i kanten forstyrrer også kanten og kan gøre senere opsamling af masker mere besværlig.

Tricket med at dele første interval i to løser ofte det. I stedet for at starte direkte med “strik 10, M1” kan pinden begynde “strik 5, M1, strik 10, M1…” Så får kanten en lille buffer.

Hvis opskriften giver nøjagtig placering, som 2 r, *M1, 9 r; gent fra * til de sidste 2 m, 2 r, har designeren allerede håndteret det.

Når formgivningspunktet lander på en vrangmaske

Det sker i overgange fra rib og i gennemgående strukturmønstre.

Hvis formgivningspunktet lander på en retmaske i mønsteret, kan du ofte lave udtagningen eller indtagningen som normalt. Hvis det lander på en vrangmaske, bliver resultatet som regel renest med vrangsidevarianten: M1 vrang, pfb i stedet for KFB eller 2 vr sm i stedet for 2 r sm.

Nogle opskrifter flytter placeringen en maske eller to, så alle formgivningspunkterne lander på retmasker. Det er ikke en fejl. Stoffet bryder sig mere om hvordan mønsteret læses, end om præcis hvor regnestykket først placerede udtagningen.

Når du strikker rundt

Samme formel, men uden kanter. Omkredsen i masker deles med antallet af ændringer, og formgivningen gentages hele vejen rundt.

Det du skal holde øje med, er omgangsmarkøren. Hvis en indtagning lander lige over markøren, bliver den sværere at strikke og læse på næste omgang. Flyt formgivningspunktet en maske eller to, hvis opskriften tillader det, eller brug en ekstra markør til præcis den indtagning.

Ved hue-toppe er indtagningsomgangene ofte skrevet ud i opskriften, for eksempel “strik 8, 2 r sm omgangen rundt, strik én omgang almindeligt, strik 7, 2 r sm”. Formlen er mest nyttig, når opskriften bare siger “tag 8 masker ind jævnt fordelt”.

Symmetrisk og parvis formgivning

Jævn fordeling over en pind er én ting. Parvis formgivning er noget andet.

Når en opskrift siger “tag 1 maske ud i hver side på hver 6. pind”, handler det om ærmeformning eller en anden synlig formgivningslinje. Udtagningerne ligger på faste steder nær kanterne, og formlen ovenfor gælder ikke. Det samme gælder “tag 1 maske ind i hver side på næste pind og derefter på hver 4. pind” ved ærmegab.

“Tag ud jævnt” og “tag ind jævnt” betyder, at ændringerne spredes over pinden med jævne mellemrum. Hvis opskriften beskriver højre og venstre side, følger du den instruktion i stedet.

Nogle almindelige intervaller

Nogle tal dukker op ofte nok til, at du begynder at kende dem.

  • 80 masker, tag 8 ud -> “strik 10, M1” 8 gange -> 88 masker
  • 60 masker, tag 6 ud -> “strik 10, M1” 6 gange -> 66 masker
  • 72 masker, tag 8 ud -> “strik 9, M1” 8 gange -> 80 masker
  • 90 masker, tag 10 ind -> “strik 7, 2 r sm” 10 gange -> 80 masker
  • 100 masker, tag 10 ind -> “strik 8, 2 r sm” 10 gange -> 90 masker
  • 84 masker, tag 14 ind -> “strik 4, 2 r sm” 14 gange -> 70 masker

Når tallene ikke samarbejder så pænt, fordeles resten som længere sektioner, som i eksemplet ovenfor.

Når regningen bliver irriterende

80 masker, tag 8 ud. Færdig.

127 masker, tag 11 ud, mens pinden også skal balancere omkring en 6-maskers rapport. Det er en type pind, hvor hovedregning over levende masker tager længere tid end selve udtagningerne, og det er også der fejlene kommer. Skriv hele rytmen ned først, eller brug en udtagnings- og indtagningsberegner, før du begynder at strikke.

For enklere pinde er håndregningen hurtig og pålidelig. At vide hvornår du skal tage et værktøj frem, og hvornår det ikke er nødvendigt, er en del af effektiv strikning.

Ting der dukker op

Hvis en opskrift siger “tag jævnt ud” uden at angive hvor mange, så kig efter næste mål for maskeantal. Træk det du har, fra det mål. Det er usædvanligt, men det sker i ældre opskrifter og egne konstruktioner.

Hvis placeringen bliver én maske forkert et par steder, så trevl ikke op. I de fleste projekter ses det ikke. Målet er en fordeling der ser jævn ud.

At tage ud eller ind på en vrangpind fungerer på samme måde. Brug vrangsidevarianten af den metode du bruger. Placeringsregningen ændrer sig ikke.

For selve opslagstallet dækker guiden til hvor mange masker du skal slå op den beregning. Hvis strikkefastheden bag hele regnestykket trænger til en opfriskning, findes guiden til at måle strikkefasthed.

FAQ

Kan jeg bare fordele med øjemål i stedet for at regne? Ved små justeringer på brede stykker, som et tæppe eller tørklæde, fungerer det ofte. Til tøj og alt hvor målene betyder noget, bør du regne. Fem minutters matematik er mindre arbejde end at trevle en ærmekuppel op.

Hvad gør jeg, hvis opskriften ikke siger hvilken udtagning jeg skal bruge? M1L eller M1R er et trygt standardvalg i glatstrik. KFB fungerer i retstrik eller struktur, hvor den lille bjælke forsvinder. Udtagningstypen betyder mere, når formgivningen er synlig, end når den er spredt jævnt over en pind.

Hvorfor får jeg nogle gange én udtagning for lidt eller for meget? Som regel er en rest glemt, eller der er gået noget galt i om første sektion skal have helt eller halvt interval. Gå pinden igennem i hovedet før du strikker, og tæl antallet af formgivningspunkter.

Ændrer formlen sig, hvis jeg tager to masker ind ad gangen med 3 r sm? Antallet af indtagningspunkter er det samme, men hvert punkt fjerner to masker. 90 masker med fem 3 r sm ender altså på 80 masker, ikke 85. Regn efter antallet af masker der forsvinder, ikke kun antallet af indtagningsbevægelser.

Kan jeg tage ud eller ind på samme pind som en mønsterrapport? Nogle gange. Hvis pinden er en glat overgangspind, er det enkelt. Hvis pinden ligger midt i en rapport, skal formgivningen respektere rapporten, og placeringen bliver mere følsom. Mange opskrifter lægger derfor formgivning på overgangspinde.

Opskriften siger “tag jævnt ud”, og maskeantallet går ikke op. Gør jeg noget forkert? Nej. Det er normalt. Resten fordeles ved at nogle sektioner bliver én maske længere end de andre. Spred de længere sektioner ud over pinden i stedet for at samle dem.